Få større indflydelse på dit liv

 

Jeg tilbyder psykoterapi kombineret med coaching ved individuelle samtaler.

Gennem et terapiforløb hos mig, ser vi sammen på dine problemstillinger, samt klarlægger, hvorfor du ikke er tilfreds med dit liv i dag.

Jeg sætter rammen for terapien og du bestemmer indholdet for samtalen.

Som bekendt er ingen mennesker ens og det gælder også for psykoterapi. Jeg vil med udgangspunkt i dig, støtte dig i at få set på årsager og grunde til du lever dit liv som du gør i dag. Ved at kende din historie, vil du kunne skabe ændringer, der medvirker til det liv du ønsker.

Hvis du gerne vil skabe noget nyt for dig selv kan psykoterapi hjælpe dig.
Du vil desuden lære, at vores medfødte biologi, her kaldet biopsykologi, har en ret stor indvirkning på det liv du lever. Måske mere end du egentlig tror.

Min baggrund for at praktisere som psykoterapeut er blandt andet et langt arbejdsliv som sygeplejerske, hvor jeg igennem mere end 25 år, har mødt mennesker i krise med behov for hjælp og støtte til at komme videre i deres liv. Dette gælder patienter såvel ansatte i sundhedsvæsnet. Det psykologiske aspekt i at gennemleve krise som følge af sygdom, tab af ens nærmeste, livskriser og ikke mindst stress har altid vakt min opmærksomhed og interesse.

Jeg har arbejdet med en bred vifte indenfor sundhedsvæsnet, såsom hospitaler, psykiatri, flygtningecentre, hjemmesygepleje samt ledelse. Uanset hvor jeg har befundet mig, har der i større eller mindre grad været et behov for at hjælpe mennesker i krise.

Efter selv at have gennemlevet forskellige kriser i livet erfarede jeg at psykoterapien var en fantastisk mulighed for at få indsigt og hjælp til at komme videre, og derved blev min faglige interesse yderligere vakt.

Jeg er nu selv eksamineret Psykoterapeut og Mastercoach fra den 4 årige uddannelse på Coach & Psykoterapeut Skolen i København.

Har du mod på at se på din historie og lære at leve uden stress og følelsen af utilstrækkelighed, kan jeg ved hjælp af terapi og/eller coaching, hjælpe dig på vej.

Morten Elbke Nielsen

Morten Elbke Nielsen

Psykoterapeut og Coach

Telefon 2615 1745  Kontakt@elbketerapi.dk

“Vi er alle underlagt vores medfødte drifter der i høj grad styrer vores følelsesliv.”